← Back to portfolio

De første kunstnere

Published on

Hulemalerier. Ny datering viser, at neandertalerne skabte hulekunst, længe før det moderne menneske ankom til Europa. Weekendavisen Ideer, 16.03.2018

Det er blevet fortalt igen og igen: Neandertalerne uddøde, fordi de var dumme, mens Homo sapiens overlevede, fordi vi var intelligente og kreative.

Den forståelse af fortiden har fået en gevaldig rystetur de seneste uger. Et internationalt forskerteam har ved hjælp af ny teknologi dateret en række hulemalerier i Spanien til at være mindst 64.800 år gamle, hvilket ikke bare gør dem til de ældste kendte hulemalerier i verden. Det placerer også deres tilblivelse i en periode, hvor det moderne menneske, Homo sapiens, endnu ikke havde sat fod i Europa. Værkerne må med andre ord være skabt af kontinentets daværende beboere, neandertalerne, som dermed overtager titlen som verdenshistoriens første kunstnere.

»Disse værker viser, at neandertalerne havde evnen til at kommunikere gennem symboler og indlejre mening i tegn, som de materialiserede gennem hulekunsten. Det betyder, at de grundlæggende besad de samme kognitive færdigheder som moderne mennesker,« fortæller en af de ledende forskere bag undersøgelsen, arkæolog João Zilhão, der er forskningsprofessor ved Barcelonas Universitet, til Weekendavisen.

Opdagelsen har skabt enorm opsigt, og João Zilhão har været kimet ned af journalister, siden resultaterne blev publiceret for nylig i tidsskriftet Science. Han ligner da også en, der ikke har sovet, siden studiet blev offentliggjort, da han tager imod på sit kontor i Barcelonas historiske Raval-kvarter. Skjorten flagrer, håret stritter, og der er mørke skygger på kinderne. Men hele ansigtet lyser op i begejstring, så snart han går i gang med fortælle om neandertalernes kunstneriske færdigheder.

Implikationerne af opdagelsen, siger han, er vidtrækkende.

»Dybest set fortæller undersøgelsen os, at den avancerede tænkning og evnen til at skabe kunst ikke opstår som noget unikt hos det moderne menneske. Og det betyder, at vi skal meget længere tilbage i udviklingshistorien for at finde oprindelsen af vores sprog og højt udviklede intelligens.«

De opsigtsvækkende opdagelser i de spanske huler er resultatet af et årelangt forskningsprojekt, som startede helt tilbage i 2005. Ved hjælp af den såkaldte uran-thorium-metode har João Zilhão og hans kolleger i det internationale forskerteam været i stand til at tidsfæste hulemalerier med langt større præcision, end hvad hidtil har været muligt.

Teknikken går kort fortalt ud på at måle radioaktivt henfald fra isotoper på kalkudfældninger fra »krystaller« af grundvand, som er sivet ned langs hulevæggene. Når der sidder krystaller oven på et maleri, kan forskerne slutte, at maleriet må være skabt før krystallerne og dermed fastslå en minimumsalder for værket.

»Da vi begyndte, havde vi ikke forestillet os, at vi skulle påvise, at neandertalere skabte hulekunst. Vi ville bare bruge den nye teknologi til at datere med større præcision og skabe en ny kronologi for hulekunst uafhængig af stilistiske parametre,« fortæller Zilhão.

Han rejste sammen med sine kolleger fra hule til hule i Portugal, Spanien og Italien for at datere en lang række kendte malerier og symboler på ny. Det første store gennembrud for projektet kom i 2012, hvor forskerne daterede de gådefulde håndaftryk i Castillo-hulen i den spanske region Cantabrien til at være mindst 40.000 år gamle – på det tidspunkt de ældste eksempler på hulekunst i verden og udført i den periode, hvor moderne mennesker og neandertalerne sameksisterer på den iberiske halvø.

»Da vi fik de første resultater, var det en kæmpe overraskelse. Og derefter begyndte vi at gå målrettet efter en bestemt type malerier og symboler, som vi mistænkte for at være de allerældste,« fortæller Zilhão.

Tre steder fandt forskerne efterfølgende værker, der var mere end 64.800 år gamle – og dermed skabt mindst 20.000 år før, de første moderne mennesker ankom til Europa: et håndomrids i Maltravieso-hulen i Extremadura, et rødt stige-lignende maleri i La Pasiega-hulen i Cantabrien og rødmalede drypsten i Ardales-hulen nær Málaga.

Det har længe været kendt, at neandertalerne fremstillede værktøj og våben, at de begravede deres døde og benyttede medicinske planter. Men at de også var i stand til at skabe kunst, tilføjer en helt ny dimension til deres intellektuelle kapacitet.

Ifølge arkæolog Marina Mosquera, som forsker i oprindelsen af symbolsk tænkning ved Rovira i Virgili-universitetet i Tarragona, er kunst en markør for et højt avanceret begrebsapparat.

»Kunst afspejler en kompleks mental struktur og evnen til at forholde sig til det, man ikke kan se, men kun forestille sig. Det knytter an til en metafysisk dimension, hvad enten formålet er rent æstetisk, eller det er symbolsk i form af kosmologi eller gruppeidentitet,« fortæller Mosquera til Weekendavisen.

Fundene i de spanske huler viser, at neandertalerne skabte kunstværker på egen hånd titusinder af år, før Homo sapiens ankom til kontinentet. Det overrasker ikke Marina Mosquera, som mener, at neandertalerne gennem historien på uretfærdig vis er blevet nedgjort og fremstillet som mindre kultiverede, og at det er på høje tid at tage dem mere seriøst som tænkende mennesker.

»Neandertalerne havde stor kognitiv kapacitet og var ekstremt avancerede i både adfærd og social organisering. Jeg ville blive mere overrasket, hvis forskningen viste, at de ikke skabte kunst,« siger hun.

Ifølge João Zilhão punkterer opdagelsen definitivt den udbredte teori om det moderne menneske som et særligt genialt medlem af menneskeslægten. Det har været en udbredt antagelse, at Homo sapiens for omkring 120.000 år siden gennemgik en skelsættende transformation eller mutation, som førte til kreativ tænkning og avanceret sprog og kommunikation, der igen banede vejen for, at vores forfædre spredtes fra Afrika ud over kloden og fortrængte alle andre eksisterende mennesketyper.

»Arkæologien har dyrket et narrativ om det moderne menneske, som på mange måder svarer til den bibelske skabelsesberetning. Det er fortællingen om en lille gruppe i Afrika, som pludselig udvikler kognition og sprog, hvilket gør dem overlegne over alle andre, de ekspanderer, erobrer verden, og alle andre uddør. Som det udvalgte folk i Edens Have – i stedet for Guds hånd har du bare mutationen,« siger Zilhão.

Oprindelsen til den komplekse og kreative tænkning, siger Zilhão, skal ikke søges hos de indvandrende Homo sapiens, men i stedet hos vores fælles forfader i perioden for mere end 500.000 år siden – måske tilmed helt tilbage hos Homo erectus, den første menneskeart med en stor hjerne, for 1,5 millioner år siden. At den først langt senere blev omsat til tegn og symboler på hulevæggene, skyldes demografiske forandringer, som stillede nye krav til kommunikationen.

»Når gruppen er lille og overskuelig, er der ikke brug for at kommunikere med symboler. Men når befolkningstætheden stiger, og grupper bliver konfronteret med andre grupper, bliver der behov for mere komplekse kommunikationssystemer for at markere tilhørsforhold og gruppeidentitet,« siger Zilhão.

En af disse konfrontationer er angiveligt foregået i Europa for 40-45.000 år siden, hvor de indvandrende mennesker ankom til et kontinent befolket af neandertalere. Hvordan det præcis udspillede sig, ved vi ikke, men ifølge Zilhão giver det mere mening at tale om assimilering end om udryddelse. Han minder om, at vi hver især i dag bærer rundt på to-fire procent dna fra neandertalere, og at 50-60 procent af den samlede arvemasse fra neandertalerne fortsat er i omløb blandt moderne mennesker. De to grupper har ikke udelukkende været i krig – de har også delt intime stunder.

Måske var neandertalerne langt mere som os. Måske havde de ligesom os tanker, drømme, bevidsthed, forestillingsevne og kreativitet – alt det, vi forbinder med at være menneske. Ja, måske giver det slet ikke mening at tale om dem som noget andet end os. Det mener i hvert fald João Zilhão, som foreslår, at vi ophører med at placere dem i deres egen kategori.

»Neandertalere var lige så meget sapiens som de moderne mennesker. Vi er nødt til at holde op med at tænkte i dikotomier: om neandertalere og Homo sapiens som to forskellige ting.«