← Back to portfolio

Den provokerende hollænder

Published on

Fordomme. En hollandsk tilflytter har skrevet en kritisk bog om sit nye hjemland Spanien. Bogen har fået den nationale identitetsdebat til at rase. Men er der i virkeligheden gedulgte interesser bag? Weekendavisen Bøger 02.03.2018

Det er særdeles sjældent, at en bog skrevet på engelsk når gennem lydmuren i den spanske offentlighed. Men når en nordeuropæisk tilflytter bruger knap 400 sider på at nedsable sit nye land, så er det noget, der vækker opsigt.

It is not what it is. The real (S)pain of Europe er skrevet af den hollandske økonom og erhvervsmand, Vincent Werner, som har boet 17 år i Spanien. I bogen, som udkom i forrige uge, tegner han billedet af et dysfunktionelt land beboet af visionsløse borgere, som hellere vil gå på bar end arbejde, og en politikerklasse, hvis primære livsprojekt er at berige sig på befolkningens bekostning. Så sløvt, korrupt og ineffektivt er landet ifølge Werner, at han udråber det til den største trussel mod det europæiske projekt.

»Spanien er i en langt værre forfatning, end man gør sig begreb om i udlandet, og ingen gør noget for at ændre det«, sagde Werner i et interview med avisen El Confidencial kort efter udgivelsen.

Werner kom til Spanien som 26-årig og har arbejdet som både entreprenør, konsulent og manager i virksomheder.

I bogen oplister han en lang række defekter, som han mener blokerer for den nødvendige udvikling: Spaniere, siger han, mangler grundlæggende etik og finansiel kultur, ingen tager ansvar, og der er ingen selvkritik. Kendskabet til verden er begrænset, der er ingen iværksætterånd, beslutninger bliver truffet impulsivt og uden fremsyn, og serviceniveauet i både private og offentlige institutioner er en regulær katastrofe.

Der er med andre ord, siger Werner, behov for at råbe vagt i gevær, hvis ikke det skal ende med, at Spanien bryder fuldstændig sammen og trækker resten af Europa med sig.

Bogens provokerende tese har fået sindene i kog og den nationale identitetsdebat til at rase de seneste uger. Er Spanien virkelig i så elendig en forfatning, som Werner påstår? Og har den spanske nationalkarakter brug for så grundigt et serviceeftersyn, hvis landet skal modstå fremtidens udfordringer?

En af dem, der har budt Werners kritik velkommen, er den politiske analytiker José Luís Roig. For ham er bogen en kærkommen opsang, der bør lede til omgående selvransagelse.

»Selvom det er ubekvemt, så kunne det jo faktisk være, at denne hollandske indvandrer har ret, og at kritikken er til vores eget bedste. En tiltrængt lussing, så vi kan vågne op fra vores nationale selvindbildning«, skriver Roig i en klumme i avisen La Información .

Det er imidlertid langtfra alle spaniere, der føler lyst til at blive lutret af Vincent Werner.

Politologen Xosé Luís Barreiro Rivas kalder i avisen La Voz de Galicia Werner en »hollandsk yuppie«, som har skrevet en bog »fyldt med fordomme og platheder«. Og på de sociale medier er kritikken haglet ned over den debuterende forfatter, som bliver kaldt både »opportunistisk«, »uvidende« og »patetisk«.

Kritikken er taget til, i takt med at faktatjekkere har fundet en række fejl i bogens påstande. Spanien er ikke, som bogen hævder, det mest korrupte land i Europa. Landet har heller ikke Europas højeste sygefravær, men ligger pænt i midten, og andelen af spaniere med en gymnasial uddannelse er ikke 50 procent, men derimod 78 procent.

De faktuelle uregelmæssigheder lader ikke til at gøre det store indtryk på forfatteren selv. I et interview på radiostationen Ondacero blev Werner spurgt, hvordan han er nået frem til den konklusion, at spanierne er fattigere i dag, end de var i efterkrigstiden – en periode, der var præget af notorisk sult og elendighed.

»Jeg har ikke den konkrete dokumentation lige her og nu. Men hvis det er forkert, så ændrer jeg det bare«, svarede Werner.

I takt med at de mange fordrejninger og usandheder er kommet frem, er spekulationerne om Werners dagsorden taget til. Er der i virkeligheden andre og større kræfter i spil?

Det har ikke skortet på teorier, der har koblet Vincent Werner sammen med en større anti-spansk propagandabevægelse. Journalisten Emilia Landaluce fra tv-stationen Antena 3 er blot en blandt mange, der har beskyldt ham for at være sendt i byen af de catalanske separatister for at tilsværte Spanien. Andre, som kommentatoren Estéban Hernández fra El Confidencial , har sat ham i ledtog med gedulgte kræfter, der spekulerer i euroens snarlige sammenbrud.

Ifølge Hernández kan der være store økonomiske interesser i at så tvivl om den spanske økonomis bæredygtighed. Som eksempel peger han på, at verdens største investeringsfond, Bridgewater, forleden valgte at shorte europæiske værdipapirer for en værdi af 22 milliarder dollars for at kunne profitere på faldende kurser. Negative fortællinger, siger Hernández, er med til at påvirke investorerne, hvad enten de er baseret på fakta eller fri fantasi – og i den herskende diskurs om eurozonen er Sydeuropa i forvejen den svage flanke.

»Denne type fremstillinger af den spanske, italienske, græske eller portugisiske nationalkarakter er aldrig neutrale i en økonomisk kontekst. Det skulle vi måske tænke over en ekstra gang, før vi vælger at give dem ekstra næring.«

Næring og opmærksomhed har Vincent Werners bog fået masser af de seneste uger, men om han vitterlig er i lommen på multinationale mørkemænd, catalanske separatister eller noget helt tredje, kan man kun gisne om. Werner selv fastholder, at han elsker Spanien og ønsker at blive boende der resten af sit liv. Måske er han blot en bekymret medborger, der tugter den, han elsker.