Spansk humorpoliti
Vittighed. En studerende er blevet idømt fængselsstraf for at publicere humoristiske tweets om en forhadt minister fra Franco-tiden. Weekendavisen 21.04.2017
En decemberdag i 1973 blev diktator Francisco Francos førsteminister, admiral Luis Carrero Blanco, dræbt ved et spektakulært bombeattentat i Madrid. Den baskiske terrorgruppe ETA tog ansvaret for bomben, som var så voldsom, at ministerens bil fløj over en fem etager høj bygning og landede på taget af et jesuiterkloster ved siden af kirken, hvor Blanco netop havde været til messe.
For mange spaniere var attentatet i al sin blodige voldsomhed også en lykkelig begivenhed, som banede vejen for overgangen fra diktatur til demokrati. Med Carrero Blanco ude af billedet mistede Franco sin naturlige arvtager, og da diktatoren to år senere døde, satte den reformvenlige kong Juan Carlos sig i spidsen for at lede Spanien ud af diktaturets mørke.
Alt dette hører fortiden til, men i de seneste uger har historien om attentatet igen trukket forsider i det spanske medielandskab og rejst en heftig debat om ytringsfrihedens sundhedstilstand i det moderne Spanien.
Midt i polemikken står den 21-årige studerende Cassandra Vera, som i den højeste spanske kriminalret forleden blev idømt et års fængsel for på Twitter at have publiceret vittigheder om attentatet mod Carrero Blanco. Retten fandt Vera skyldig i »glorificering af terrorisme og forhånelse af ofrene« – til stor forbløffelse for den unge studerende, som gennem hele retssagen fastholdt, at hun på ingen måde havde ønsket at forherlige ETA, men blot ønskede at skabe humor ud af en historisk begivenhed. ETA er vel at mærke ikke længere aktiv som organisation.
Helt konkret havde retten blandt mange tusinde tweets fra Cassandra Veras konto fra perioden 2013-16 gravet 13 frem, der omhandlede den gamle Franco-ministers legendariske himmelfart gennem den madrilenske decemberluft.
»Kissinger forærede Carrero Blanco et stykke af månen; ETA betalte for rejsen dertil,« lyder et af de 13 tweets, som for den udenforstående iagttager snarere vidner om manglende humoristisk talent end grov forherligelse af terroristisk vold.
»Det er fuldstændig absurd og idiotisk,« lød det fra Vera efter dommen, som også faldt mange almindelige spaniere for brystet. For hvordan kunne retten pludselig kriminalisere vittigheder af en type, som man i Spanien i årevis har fortalt hinanden uden den mindste form for repressalier? Og er en frankistisk superskurk som Carerro Blanco virkelig at sidestille med uskyldige ofre for terrorangreb?
Det varede ikke længe, før de sociale medier kogte over af indignation. Mens det regerende, konservative Folkeparti udtrykte respekt for rettens afgørelse, var en række toneangivende politikere på venstrefløjen snart på banen med sympatierklæringer.
»At fortælle vittigheder er ikke en forbrydelse, og Spanien er ikke et diktatur. Hvis den slags fører én på anklagebænken, må de tage mig med også,« tweetede Pablo Iglesias fra oppositionspartiet Podemos.
Han fik følgeskab af en lang række kolleger, som i protest mod dommen publicerede vittigheder om Carrero Blanco på deres egne Twitter-konti – indtil videre uden strafferetlige konsekvenser, da den spanske kriminalret sjældent retsforfølger på baggrund af enkeltstående tweets.
Mens både politikere, kulturpersonligheder og almindelige borgere har fået nettet til at gløde af retfærdig harme, har også den juridiske sagkundskab blandet sig i debatten. Også herfra er der hård kritik af kriminalrettens fremfærd.
»Vi er vidne til det alvorligste angreb på ytringsfriheden i det demokratiske Spanien,« udtalte strafferetseksperten Javier Álvarez til avisen El Periódico efter dommen mod Vera.
Álvarez tog i februar initiativ til et manifest mod retsforfølgelsen af vittigheder og satire på de sociale medier, som på få dage blev underskrevet af flere hundrede juraprofessorer. Retssagen mod Cassandra Vera var på det tidspunkt i fuld gang, og måneden inden var rapperen César Strawberry i en anden sag blevet idømt fængselsstraf for en række kontroversielle tweets. I frisk erindring var også den opsigtsvækkende sag fra 2016, hvor to dukkeførere blev sendt i fængsel efter at have vist et ETA-banner frem i en teaterforestilling for børn i Madrid.
Såvel Vera som César Strawberry blev dømt efter straffelovens paragraf 578, der kriminaliserer opbakning til terrorhandlinger og forhånelse af ofre for terrorisme. Loven fra 1995 havde oprindelig til hensigt at bekæmpe de udbredte offentlige støtteerklæringer til ETA-terrorisme i Baskerlandet, og i 2015 blev den yderligere skærpet, nu med luppen rettet mod apologier for islamistisk terror.
Ifølge kritikerne repræsenterer loven imidlertid en farlig glidebane. Til avisen El País udtaler den tidligere højesteretsdommer José Antonio Martín Pallín, at loven kriminaliserer »følelsesforbrydelser«, og at den udfordrer retssikkerheden, da dommerne får til opgave at »fortolke den anklagedes intentioner«. I samme avis anfører strafferetsjuristen Joan Queralt, at der er tale om »luftige lovovertrædelser«, som aldrig burde kunne få strafferetlige konsekvenser.
For 21-årige Cassandra Vera har den kontroversielle lov imidlertid fået alvorlige, personlige konsekvenser. De 13 tweets om Carrero Blanco udløste i tillæg til fængselsdommen et forbud mod at beklæde et offentligt embede i syv år. Derfor må hun nu skyde en hvid pind efter drømmen om at blive lærer, når universitetsstudiet er afsluttet. Og hun vil sikkert undre sig over, hvori forbrydelsen egentlig lå, når selv den krænkedes familie har taget hende i offentligt forsvar. Således publicerede Carrero Blancos barnebarn Lucía i El País et åbent brev i protest mod anklagemyndighedens krav om fængselsdom til den unge Twitter-bruger.
»Jeg er skræmt over et samfund, hvor ytringer, uanset hvor forkastelige de må være, kan medføre fængselsstraf. Det er for mig at se en farlig fejlslutning at forsøge at få befolkningen til at opføre sig respektfuldt ved hjælp af trusler og uforholdsmæssigt voldsomme sanktioner.«
