Barcelona under belejring
Mange beboere i den catalanske metropol har fået nok af festglade og fordrukne turister, som fylder mere og mere i gadebilledet, og kampen mod masseturismen er en mærkesag for borgmester Ada Colau. Men de handelsdrivende frygter, at den kontante kurs over for illegale ferielejligheder og nye hotelbyggerier vil få fatale følger for byens erhvervsliv. Reportage i Weekendavisen.
Solen stråler over Gaudís mesterværker, iskolde øl får følgeskab af grillede fisk på de små tavernaer, og Middelhavets blå vand lokker med svalende dukkerter, når heden bliver for intens. I Barcelona kan man holde storbyferie og badeferie på én og samme tid, og det har flere og flere turister fået øjnene op for. De seneste tyve år er antallet af besøgende i den catalanske hovedstad mangedoblet, og i år forventes byen i alt at tage imod 30 millioner turister – et svimlende antal for en by med blot 1,6 millioner indbyggere.
For mange af Barcelonas borgere er det også alt, alt for mange. Turisternes stadig mere massive tilstedeværelse har de seneste år fået en række nabosammenslutninger til at gå på gaden i protest for at kræve deres by tilbage, og sommervarmen har nok en gang bragt stemningen i byen i kog.
»Tourists go home!« står der på bannere flere steder i de historiske kvarterer, hvor turisterne i disse dage fylder så meget, at det kan være svært at få øje på byens egen befolkning. På den berømte Rambla, der engang var Barcelona-borgernes sociale livsnerve og promenadestrøg, er otte ud af ti promenerende i dag turister, og fra den nye superhavn sender gigantiske krydstogtskibe i sommermånederne dagligt op mod 30.000 ekstra besøgende ind i byen.
Samtidig bliver fodsporene fra masseturismen stadig mere permanente. I flere områder er det lokale handelsliv næsten forsvundet til fordel for souvenirbutikker og juicebarer, og festglade besøgende har omdannet flere områder til regulære partyzoner alle ugens dage – stærkt hjulpet på vej af det store udbud af illegale turistlejligheder, der udlejes af ejere, som ikke har fået licens af myndighederne til at indkvartere turister. De mange lejligheder formidles via portaler som Airbnb og har åbnet for en ny typelow cost-turisme i byens centrum.
Turismen er kravlet op som nummer fire på listen over borgernes største bekymringer, og antallet af adspurgte, der betragter den som et »alvorligt problem«, er på bare tre år femdoblet. I Barcelonas lokalregering er håndteringen af turismen også blevet en varm kartoffel, efter at aktivisten Ada Colau fra koalitionen Barcelona en Comú, som støttes af venstrefløjsbevægelsen Podemos, sidste år blev indsat som borgmester. Colau havde kampen mod masseturismen som en af sine mærkesager, og hun har allerede lanceret en række kontroversielle tiltag – blandt andet er planlagte hotelbyggerier blevet indstillet, og der er indført totalt stop for nye licenser til turistlejligheder.
I de første ni måneder af hendes borgmestertid blev 38 større hotelprojekter bremset, hvilket ifølge konsulentvirksomheden Laborde Marcet har kostet byen 10.000 arbejdspladser og tre milliarder euro i tabte investeringer. I byrådet er den konservative opposition rasende over strammerkursen, og flere brancheorganisationer har kritiseret forbudsvejen. Byen lider stadig under efterdønningerne fra den økonomiske krise, og mange frygter de skadelige virkninger af indgreb mod turistindustrien, der sidste år omsatte for 12,4 milliarder euro svarende til 15 procent af byens økonomi.
Forbud eller forbedringer
Ifølge Javier Cottet, der er vicepræsident i handelsstandsforeningen Barcelona Oberta, er den udstukne kurs udtryk for populisme og manglende realitetssans.
»Vi er nødt til at forstå, at Barcelona har nået en stor del af sine fremskridt takket være turismen. Det er vores vigtigste råstof, vores ’olie’, og vi kan ikke ødelægge det, der holder os kørende. De ledende politikere i byrådet vil hellere forbyde end forbedre, og de er i gang med at fjerne grundlaget for vores rigdom i stedet for at arbejde for at sikre en bedre fordeling af den,« siger Cottet til Weekendavisen.
Cottet er indehaver af optikerkæden af samme navn, der har forretninger over hele Spanien. Han tager imod i sit kontor højt over den travle handelsgade Portal de l’Àngel, der ligger parallelt med Ramblaen i det gotiske kvarter. I stueplan ligger en Cottet-forretning, hvor 40 procent af omsætningen kommer fra turister.
»Virksomhederne i Barcelona har brug for turismen for at kunne afsætte vores produkter. Uden turisterne er vi døde,« advarer Cottet.
Mens forretningsdrivende og de konservative på rådhuset kritiserer borgmesterens hårde kurs mod turismen, har den for andre givet håb om en bedre fremtid for byen. En af dem er instruktøren Eduardo Chibás, som i 2014 stillede skarpt på problemet med den meget omtalte dokumentarBye Bye Barcelona. Filmen samler en lang række kommentarer fra borgere, kunstnere og akademikere, og den tegner et dystert og melankolsk billede af masseturismens konsekvenser for den catalanske metropol. Flere af de medvirkende i filmen advarer om, at det autentiske og pulserende liv, mange besøgende forbinder med Barcelona, er ved at uddø i takt med, at turisterne rykker ind, og de lokale rykker ud.
»Logikken har hidtil lydt, at flere turister medfører flere penge, og det har derfor været et mål i sig selv at øge antallet,« siger Chibás til Weekendavisen på en café nær en af byens allermest besøgte attraktioner, La Sagrada Familia, hvor turiststrømmene gør det vanskeligt for de lokale at bevæge sig gennem gaderne.
»Jeg har ønsket at udforske, hvad der sker med et lokalområdes sjæl og sammenhængskraft, når turiststrømmene tager til. Det handler ikke om at bekrige turismen, men om at anerkende, at der er flere elementer i ligningen end de rent økonomiske.«
Et af de områder, der har været hårdest ramt af den økonomiske logik, er den gamle fiskerbydel Barceloneta, som ligger mellem centrum og byens populære badestrand. Her gik livet i årtier sin egen fredelige gang i de smalle gader, men i de seneste år har kvarteret oplevet en massiv tilstrømning af besøgende, der tiltrækkes af den rustikke charme, nærheden til stranden og det store udbud af turistlejligheder, hvoraf hovedparten er illegale. Medierne har jævnligt berettet om en bydel under belejring af fulde mennesker, der urinerer i gaderne og fester på alle tidspunkter af døgnet. For to år siden fik billedet af tre berusede og splitternøgne italienske turister på indkøb i et lokalt supermarked bægeret til at flyde over og borgerne til at gå på gaden i protest.
»Barceloneta er ikke til salg«
Salvador Durán er oprindeligt fra Andalusien, men har boet 47 år i Barceloneta, som traditionelt har været hjemsted for fattige indvandrere fra andre dele af Spanien.
»Dette har altid været et sted, hvor vi tog hensyn og respekterede hinanden. Men disse mennesker tager ikke hensyn. De skal kun være her få dage, de holder fester, spiller høj musik midt om natten og larmer, så ingen kan sove. Sådan kan man ikke opføre sig, når man er gæst i andres hjem,« siger Durán, som Weekendavisen møder på pladsen foran Barcelonetas markedshal.
Durán er sammen med omkring 300 andre borgere mødt op til endnu en demonstration mod turisternes og spekulanternes fremfærd i bydelen og mod manglende politisk handling. Byrådet har ifølge demonstranterne kun afsat få ressourcer til den nødvendige inspektion af de illegale turistlejligheder, og spekulationen i ferieudlejning har sendt boligpriserne i kvarteret på himmelflugt. De fremmødte er iført gule t-shirts med påskriften »Barceloneta er ikke til salg«. Gennemsnitsalderen er høj, og de hærgede ansigter og senede kroppe vidner om lange liv med hårdt fysisk arbejde. Vreden er ikke til at tage fejl af. »Turismen slår mit kvarter ihjel,« står der på et skilt, som bæres af en ældre dame. »Mit hjem er ikke dit hjem,« står der på et andet, mens en mand har skrevet sit budskab på engelsk: »Go home, Airbnb.«
Demonstrationen bevæger sig langsomt gennem bydelen akkompagneret af taktfaste slagord, hylende fløjter og kanonslag. På promenaden Passeig de Sant Joan de Borbó, der forbinder Barcelonas centrum med stranden, bliver demonstrationen næsten slugt af den massive strøm af badegæster på vej til og fra vandet. Nogle stopper op og observerer nysgerrigt optoget, men få lader til rigtigt at forstå, at de selv er genstand for budskaberne. En ung turist i bar overkrop stiller sig op og begynder at filme med sin mobiltelefon, men bliver overfuset af en midaldrende kvinde fra demonstrationen.
»Få dog noget tøj på!« råber hun til ham. Den unge mand griner og trækker på skulderen, men da en kraftig mand med fuldskæg bevæger sig truende frem mod ham, får han travlt med at slukke kameraet og finde en t-shirt frem.
Det er de få mod de mange denne eftermiddag på Passeig de Sant Joan de Borbó, ligesom i byens andre historiske kvarterer. Så snart demonstrationen er ovre, overtager turisterne igen det meste af scenen. Der er klipklapper og bare maver overalt, og langs hele ruten faldbydes pizzaer, burgere og paella sammen med fadøl til overpris. I sidegaderne sælger pakistanerne billige øl og spiritus til aftenens festligheder. Paralleløkonomien har kronede dage, og på stranden festes der til langt ud på de små timer. I nat vil Salvador Durán og de andre Barceloneta-borgere formentlig igen blive holdt vågne af de feststemte unge, der har indlogeret sig i de små, tyndvæggede lejligheder.
