For sent til parterapi?
Catalonien gennemførte søndag en symbolsk løsrivelsesafstemning, hvor kun hver tredje vælger mødte op. Madrid viger ikke en tomme og truer med at retsforfølge de catalanske ledere. De to parter minder mere og mere om et kriseramt ægtepar, der kun kan tale sammen gennem deres advokater.
»Dette er et gigantisk skridt på vejen mod uafhængighed.« Ordene kom fra Cataloniens selvstyrepræsident, Artur Mas, søndag aften, efter at den nordspanske region havde gennemført en symbolsk folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien.
Forinden havde 2,3 millioner catalanske borgere trodset forfatningsdomstolens kendelse om, at afstemningen var ulovlig, og fire ud af fem afgivne stemmer var sat ved det »dobbelte ja« – ja til, at Catalonien skal være en stat, og ja til, at denne stat skal være uafhængig.
Søndagens kontroversielle »borgerkonsultation«, som den blev kaldt, var den foreløbige kulmination på flere års separatistisk mobilisering i Catalonien. Selv om kun lidt over en tredjedel af de 6,2 millioner stemmeberettigede borgere over 16 år deltog, forsøgte Artur Mas med det samme at veksle resultatet til politisk kapital. Allerede på valgaftenen forlangte han, at den spanske regering godkender en officiel og bindende folkeafstemning om uafhængighed.
Bliver kravet ikke indfriet inden for de næste to uger – og det er der intet, der tyder på – vil Mas i stedet udskrive nyvalg til det catalanske selvstyreparlament og forsøge at samle en koalition, der stiller op med løsrivelse som eneste programpunkt. En indirekte uafhængighedsafstemning, hvor et absolut flertal enten vil udløse et nyt, forstærket krav om en folkeafstemning eller – hvis det står til støttepartiet ERC – en direkte, unilateral løsrivelseserklæring.
Rajoys rædsomme uge
For Mariano Rajoy har det ikke været nogen morsom uge. Den spanske regeringschef forsøgte til det sidste at få søndagens afstemning blokeret, men måtte se sig slået i den afgørende nervekrig mod Artur Mas. Trods forbuddet fra forfatningsdomstolen valgte Mas at gennemføre valghandlingen, og da det kom til stykket, var den lokale anklagemyndighed ikke villig til at beordre et politiindgreb for at konfiskere stemmeurnerne.
Artur Mas sikrede sig en åbenlys propagandasejr, og Rajoy så passivt til fra Madrid, mens selvstyrepræsidenten lod sig tiljuble som en sejrherre i Barcelona.
Først tre dage efter afstemningen krøb Rajoy ud af sit skjul. På et pressemøde onsdag betegnede han den catalanske afstemning som en »politisk propaganda-event« og afviste, at den skulle have nogen form for demokratisk legitimitet. Han gjorde det klart, at regeringen ikke viger en tomme, og at enhver forhandling om en folkeafstemning er udelukket.
Ingen kunne efter pressemødet være i tvivl om, at Rajoy forsvarer den spanske enhed med næb og kløer. Og det har utvivlsomt stået højt på dagsordenen at berolige høgene i det konservative regeringsparti PP, som har kritiseret ham hårdt for at tillade situationen i Catalonien at komme ud af kontrol.
De catalanske separatisters demonstration i civil ulydighed fik forfatningsdomstolens kendelse til at fremstå som en gummicheck, og de konservative høge vil nu have Mas stillet personligt til regnskab for søndagens valghandling.
Om de får deres ønske opfyldt, afhænger af den øverste catalanske anklagemyndighed, som lige nu undersøger, om der er grundlag for at retsforfølge selvstyrepræsidenten.
Hvad der ved første øjekast lignede en triumf for Artur Mas kan således blive vanskelig at omsætte til reelle politiske resultater. Rajoy har ikke præsenteret en eneste indrømmelse, og selvstyrepræsidenten har også måttet spejde forgæves efter den internationale opbakning til løsrivelseskravet, der kunne have lagt ekstra pres på den spanske regering. Reaktionerne fra de europæiske ledere har været særdeles afmålte, og såvel den tyske regering som EU-Kommissionen lod via talsmænd forstå, at det catalanske spørgsmål er et »internt spansk anliggende«.
Det er formentlig heller ikke gået ubemærket hen, at to tredjedele af de catalanske vælgere – i alt fire millioner – valgte at blive hjemme i søndags.
Tvivlsom afstemning
Kigger man nærmere på valghandlingen, er den da også foregået på et noget tvivlsomt demokratisk grundlag. Der var ingen reel valgkampagne, intet officielt vælgerregister, stemmeoptællingen var ikke underlagt de sædvanlige kontrolinstanser, og arrangørerne af afstemningen advokerede åbent for et »ja« på mange valgsteder. De 80 procent for løsrivelse afspejler da heller ikke de fleste meningsmålinger, som forudser dødt løb mellem ja og nej, hvis der blev afholdt en reel folkeafstemning.
Søndagens borgerkonsultation var i høj grad »ja-sigernes fest«, men det fratager den ikke af den grund politisk vægt. 1,8 millioner catalanske borgere valgte at trodse vind, vejr og timelange køer for at give deres »ja« til kravet om løsrivelse. En sådan mobilisering kan dårligt ignoreres væk, selv om Mariano Rajoy gør sit yderste for at lade, som om han kan.
Mas og Rajoy minder mere og mere om et samspilsramt ægtepar, der kun kan tale sammen gennem deres advokater. Mas er klar til at underskrive skilsmissepapirerne, mens Rajoy forsmået benægter, at der kunne være problemer i samlivsformen og i stedet anklager Mas for utroskab mod forfatningen. Det er ikke just kærlighed og gensidig forståelse, der præger udvekslingen. Mas er gået i angrebsposition med ultimative krav om en bindende folkeafstemning, og Rajoy tordner tilbage med grundloven som skjold. Måske skal parterapien komme fra en helt anden kant. Mens Rajoy hårdnakket har fejet de catalanske krav af bordet, har lederen af oppositionen, Pedro Sánchez fra det socialdemokratiske PSOE, kørt sig i stilling som det konstruktive alternativ til Rajoys afvisende bulldozerstil. »Catalonien har vist, at der er akut behov for en forfatningsreform,« udtalte Sánchez og kritiserede samtidig Mariano Rajoy for manglende initiativ og for at »bruge retsvæsenet til at løse et politisk problem«.
Sánchez kan få lov til at prøve sin egen tilgang af i praksis, hvis han – hvad meningsmålingerne kan tyde på – overtager regeringsmagten efter næste valg i 2015. Vel at mærke hvis Catalonien til den tid stadig er en del af Spanien.
