Konfliktfyldt kongerøgelse
Helligtrekongeraften i Spanien er børnenes fest, og ve den usling, der vover at blande politik ind i løjerne.
Hvert år på helligtrekongersaften drager store farverige optog gennem de spanske byer flankeret af frysende forældre og forventningsfulde børn med julelys i øjnene. Her kommer Melchior, Kasper og Balthasar i deres eksotiske dragter, og udover karameller i massevis medbringer de - i barnets fantasi i hvert fald - årets julegaver, som efter spansk tradition først pakkes op den 6. januar om morgenen. Reyes er et af årets allerhelligste ritualer, og for spanske børn er de tre vise mænd noget nær det cooleste, der findes.
Blandt sidste uges tusindvis af glædesfyldte optog var der imidlertid ét, der skilte sig ud og antændte en ophedet debat i hele Spanien.
I den catalanske provinsby Vic havde separatistiske organisationer i dagene frem mod helligtrekongersaften bedt byens borgere møde op til optoget med det catalanske uafhængighedsflag, la estelada, for at ”bede de Hellige Tre Konger om en catalansk stat”. Cataloniens regionspræsident Carles Puidgedemont havde få dage forinden lovet en bindende folkeafstemning om catalansk uafhængighed til afholdelse i 2017, og da optoget i Vic skulle live-transmitteres på regionens offentlige tv-station TV3, lignede det den perfekte scene for nationalistisk mobilisering. For at sætte ekstra trumf på budskabet havde organisationerne desuden fremstillet flere tusinde papirlanterner til børnene dekoreret med esteladas, med hvilke ”særligt de alleryngste” blev opfordret til at lyse for kongerne på deres vej gennem byen.
Særligt detaljen med børnene vakte opsigt, og det varede da heller ikke længe før den første salve af fordømmelse ramte organisationerne, som blev beskyldt for at lave en politisk propagandaevent ud af ”børnenes fest”. Lederen af det centrumborgerlige parti Ciudadanos, Albert Rivera, kaldte initiativet ”forkasteligt”, og Andrea Levy fra det konservative PP krævede, at TV3 aflyste transmissionen fra optoget, som ifølge hende havde til formål at ”indoktrinere” de catalanske børn. Hendes partifælle Xavier García Albiol, som er leder af den catalanske gren af PP, mente, at initiativet måtte være undfanget af ”usle og fanatiske sind”.
Snart talte hele Spanien om optoget i Vic, og selv Spaniens regeringschef Mariano Rajoy blandede sig i debatten, da han afbrød sin ferie med en opfordring om at holde fast i den gode gamle tradition uden at politisere.
”Jeg ønsker, at alle børn får lov til at fejre helligtrekonger på samme måde, som vi andre har fået lov til”, lød det alfaderligt fra Rajoy.
Under normale omstændigheder ville en påtale som denne have den stik modsatte effekt – få ting provokerer de catalanske nationalister mere end en reprimande fra Madrid. Men i stedet for at bringe de catalanske nationalister sammen i fælles front udløste debatten om optoget i Vic en overraskende splittelse i uafhængighedsbevægelsen. For var det egentlig okay at gøre en traditionsbundet og bredt favnende kulturbegivenhed som Reyes til et ideologisk slagnummer? Det blev hurtigt tydeligt, at sammenblandingen af børn og politisk agitation var en særdeles kontroversiel cocktail, og til koret af kritiske udtalelser fra konservative spidsborgere sluttede sig en række catalanske stemmer. Da selv die hard-separatisten Gabriel Rufián fra venstrerepublikanske ERC tog afstand fra initiativet, stod det klart, at noget var ravruskende galt.
Løsrivelsesbevægelsens politiske ledere fik travlt med at distancere sig fra optoget i Vic, og Òmnimum Cultural, den ene af de to store separatistorganisationer, der stod for kampagnen, trak sin støtte i 11. time. Det, der skulle have været en gevinst for den catalanske sag, så pludselig ud til at blive et PR-selvmål af dimensioner.
Da helligtrekongeraften oprandt, var ingen af Cataloniens toneangivende politikere mødt frem i Vic. Og de catalanske tv-seere måtte lede forgæves efter den ventede propagandaevent. Produceren på TV3 – der kontrolleres af den pro-separatistiske catalanske selvstyreregering – styrede behændigt uden om uafhængighedsflagene, og tv-billederne var bevidst renset for kontrovers. Hele paraden lignede pludselig bare en festlig aften med glade børn og godmodige konger fra Østerland, og man måtte forbi twitter for at konstatere, at der langs ruten vitterligt stod masser af børn med de estelada-udsmykkede lanterner.
Propaganda-skandalen blev afværget, men kampagnen efterlod den catalanske løsrivelsesbevægelse splittet og med ridser i lakken. Og den bekræftede nok en gang, at det kan være farligt at rokke for meget ved Spaniens rituelle arvesølv. Sidste år udløste det på tilsvarende vis voldsom ballade, da en række byråd med nyvalgte Podemos-borgmestre gav en ordentlig ideologisk rystetur til helligtrekongerritualet. Særligt polemisk var det i Madrid, hvor de tre konger havde fået rastahår og psykedeliske dragter, og de traditionelle kameler var erstattet med futuristiske køretøjer. Hele optoget lignede en blanding mellem gay pride parade og multikulturelt børneteater, og også ved den lejlighed kom de konservative op i det røde felt. Madrids borgmester Manuela Carmena blev anklaget for både kommunisme, samfundsomstyrtende traditionsforagt og overgreb på "børnenes illusioner". Ulykkelige forældre fortalte om grædende børn, og de ideologiske opdateringer fandt ikke megen frugtbar jord blandt det brede publikum, som bare ønskede sig et optog, der lignede dem, der altid havde været. Selvom bystyret forsvarede sig med, at der udelukkende var tale om ”æstetiske valg”, så var det tydeligt for enhver, at der lå en klar ideologisk pointe bag.
Den pointe lader nu til at være slået tilstrækkeligt fast - i hvert fald har Manuela Carmena i år droppet ideen om den progressive og pluralistiske variant af helligtrekongeroptoget, og sidste uge var ritualet i den spanske hovedstad igen tilbage på traditionens velplejede sti.
Det har sikkert glædet den konservative Pablo Casado, som i et tv-interview trak en lige linje mellem sidste års optog i Madrid og sidste uges polemik fra Vic. De to begivenheder, lod han forstå, viser, hvordan det går, når man giver magten til populister eller nationalister.
”De kan ikke håndtere opgaven, og de forsøger at skjule deres fiasko med absurde og latterligt påfund som disse”, lød det fra Casado.
Debatten om Hellig Tre Konger har kickstartet det nye politiske år, og de konservative fra PP har benyttet lejligheden til at iscenesætte sig som det traditionsbevarende parti, der er garant for ordentlighed, i en tid hvor alting eroderer. Det glade budskab blev også delt på selveste helligtrekongeraften, hvor lokale PP-politikere blandt mange andre initiativer uddelte konservative karameller til børnene – og poser med partiets logo til at samle dem sammen. Propaganda eller ej? Det afhænger nok af øjnene, der ser.
