Machismo-mentaliteten
Trods en progressiv kvindebeskyttelseslov er vold og overgreb mod kvinder stadig et presserende samfundsproblem. »Der er stadig mange mænd i Spanien, der betragter deres partner som deres ejendom,« siger sociologen Gerardo Meil. Landets kvindeorganisationer vil have staten til at erklære krig mod »patriarkalsk vold«.
Solen var endnu ikke stået op, da 44-årige Olga en tidlig morgen i august forlod sin lejlighed i den catalanske kystby Castelldefels, hvor hun boede med sin samlever og sin 13-årige søn. Det lignede en morgen som alle andre, og forude ventede en lang arbejdsdag hos den lokale fiskehandler. Hun nåede aldrig længere end til fortovet foran ejendommen på Calle Pietat. Ude i halvmørket ventede hendes ekskæreste, en 50-årig mand, som aldrig havde accepteret, at hun afbrød relationen tre år forinden. Den forsmåede ekskæreste havde medbragt en machete, som kom i brug efter højrøstet diskussion: Olga sank blødende sammen på gaden, inden tililende naboer kunne nå at pacificere overfaldsmanden.
Det makabre drab i Castelldefels fremstod som kulminationen på en tragisk sommer, hvor en lang række kvindemord fyldte mediebilledet i Spanien. Sagerne satte nok en gang fokus på problemet med partnervold, der årligt koster 70 kvinder livet i Spanien. De seneste 20 år er næsten 1400 kvinder således blevet dræbt af deres partner eller ekspartner.
De spanske kvindeorganisationer anklager politikerne for at negligere problemet, og i starten af november gik titusinder på gaden i Madrid i en stor demonstration mod kønsrelateret vold. Repræsentanter for 380 kvindeorganisationer var kommet til Madrid fra alle hjørner af Spanien for at råbe politikerne op og erklære krig mod »machismo-terrorisme« og »patriarkalsk vold«.
En af initiativtagerne var Yolanda Besteiro fra organisationen Federación de Mujeres Progresistas (Sammenslutningen af Progressive Kvinder).
»Regeringen har systematisk udhulet budgetterne til bekæmpelse af vold mod kvinder og undskylder det med den økonomiske krise. Vi kræver, at politikerne tager dette problem seriøst og anerkender alvoren,« siger Besteiro til Weekendavisen.
Spanien har ellers været foregangsland på området og indførte i 2004, under den daværende socialdemokratiske regering, en meget vidtgående kvindebeskyttelseslov. Loven identificerede kvinder som særligt sårbare over for mænds aggression,violencia machistablev en skærpende faktor i domsfældelsen, og der blev etableret en national hotline, som kvinder kunne ringe til og anmelde voldelige overgreb. Der blev også oprettet særlige enheder i retsvæsenet, som afgør sager om vold mod kvinder, og store oplysningskampagner satte fokus på emnet.
Et strukturelt problem
Der har været over 1,3 millioner anmeldelser afmachismo-vold, siden loven blev indført i 2004, og flere hundrede tusinde mænd blevet dømt. Men antallet af drab på kvinder er ikke reduceret, og det har fået kritikken af lovens manglende resultater til at blusse op.
En af dem, der deltog i demonstrationen i november er Lidia Falcón, som er en af veteranerne i den spanske kvindebevægelse og i 1975 grundlagde Det Spanske Feministiske Parti. Hun mener, at den nuværende lovgivning er fuldkommen ubrugelig, når det kommer til at beskytte kvinderne. Volden, siger hun, er et dybtliggende, strukturelt problem i det spanske samfund.
»Der er behov for nogle langt mere vidtrækkende tiltag. Under 30 procent af de anmeldte sager ender med domsfældelse. Der er ingen reel beskyttelse af de kvinder, der er blevet mishandlet i årevis og vælger at gå til myndighederne. Mændene dominerer institutionerne, og det er de samme ulige magtrelationer, som også afspejler sig i privatsfæren«, siger Falcón til Weekendavisen.
Sociologen Gerardo Meil fra Autónoma-universitet i Madrid forsker i kønsrelateret vold og anerkender, at problemet har rødder i de nedarvede samfundsnormer.
»Der er stadig mange mænd i Spanien, der betragter deres partner som deres ejendom. De føler både en pligt og en ret til at kontrollere dem og afkræve dem en bestemt adfærd. Samtidig er der i visse dele af samfundet stadig en accept af at bruge vold til at løse konflikter eller som en legitim måde at forsvare sine egne interesser på,« siger Meil til Weekendavisen.
Meil påpeger vigtigheden af uddannelse og oplysning for at ændre de sociale normer. Han ser loven fra 2004 som et vigtigt skridt på vejen, fordi den er med til at nedbryde tabuer og sættemachismo-volden på den offentlige dagsorden.
»Volden mod kvinder er ikke længere et privat anliggende, der foregår inden for hjemmets fire vægge. Det er i dag blevet anerkendt som et samfundsproblem, der skal håndteres politisk. Det har påvirket den offentlige mening, at volden har fået et navn, og man bliver konstant mindet om det, hver gang medierne beretter om en ny voldelig hændelse og ledsager historien med en serviceoplysning om, at voldsramte kvinder kan ringe til alarmnummeret 016,« siger Meil.
Den kulturelle kontekst
Selvom man kan få det indtryk, når man følger den spanske debat om drab på kvinder, er der ingen evidens for, at kønsrelaterede volds- og drabssager er mere udbredte i Spanien end i andre europæiske lande. Der findes overraskende få sammenlignelige tal på området, og Spanien er et af de få lande, der offentliggør tal for partnerdrab.
I Spanien bliver der i gennemsnit årligt dræbt 107 kvinder af mænd, hvis man også medregner drab, hvor mænd og kvinder ikke indgår i en partnerrelation. I Danmark er der årligt knap 20 drab på kvinder (2010-2014), men der opgøres ikke statistik på, hvor mange af disse der bliver begået af mænd. Danmarks Statistik oplyser dog, at det overvejende er mænd, der bliver dømt for drabene. Korrigerer man for indbyggertallet, er antallet af kvindedrab i Danmark således højere end i Spanien.
Når det kommer til fysisk og psykisk vold mod kvinder i et bredere perspektiv, er det også småt med sammenligningsgrundlaget. EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder forsøgte sidste år at kortlægge udbredelsen af vold mod kvinder i de 28 medlemslande ved at spørge 42.000 kvinder, om de havde været udsat for fysisk eller seksuel vold. Overraskende nok kunne undersøgelsen konkludere, at Europas mest voldelige mænd havde hjemme i Danmark, Sverige og Finland. Mens 53 procent af de danske kvinder ifølge undersøgelsen havde oplevet voldelige overgreb fra mænd, gjaldt det kun for 22 procent af de spanske kvinder.
Mange eksperter har efterfølgende problematiseret undersøgelsen og vurderet, at den ikke giver et retvisende billede af virkeligheden. Det gælder også Gerardo Meil, som ikke mener, at undersøgelsen i tilstrækkelig grad tager højde for den kulturelle kontekst. I hans optik er de skandinaviske lande længst fremme i forhold til ligestilling mellem kønnene, og derfor er kvinderne også mere åbne i forhold til at italesætte vold og overgreb – både fysiske og psykiske. Samtidig kan der også være store forskelle på, hvornår noget opleves som et overgreb. Ifølge Meil er der i Spanien stadig en udbredt accept af psykisk vold og dominerende maskulin adfærd som det »normale« i et parforhold.
Kritiseret lov
Denne opfattelse deles også af Yolanda Besteiro, som langer ud efter de nedarvede forestillinger om rollefordelingen i et parforhold. Hun mener desuden, at de helt unge spaniere er godt i gang med at reproducere den klassiskemachismo-adfærd.
»Pigerne tror, at de skal tilfredsstille drengenes behov og ønsker, og at de skal være søde og følsomme, mens drengene skal være aggressive og dominerende. Drengenes forestilling om, at de skal beskytte pigerne og passe på dem, manifesterer sig ofte som kontrol og psykisk dominans, og pigerne accepterer det,« siger Besteiro.
Med kvindebeskyttelsesloven fra 2004 har myndighederne fået et effektivt redskab til hurtigt at gribe ind over for overgreb. Men ikke alle mener, at denne type lovgivning er det rette middel til at komme problemerne til livs. Mens kvindeorganisationerne har krævet stramninger og flere penge til at implementere initiativerne, har flere borgergrupper og jurister opponeret mod lovens forskelsbehandling på baggrund af køn.
De påpeger, at loven giver mænd en ringere retsstilling, da den samme brøde takseres forskelligt, afhængigt af om den er begået af en mand eller en kvinde, og de mener ikke, at den særlige retsinstans vedrørende vold mod kvinder tillægger de anklagede mænds udsagn tilstrækkelig vægt. Modellen har især skabt kontroverser i sager om forældremyndighed, hvor kvinder jævnligt beskyldes for at indgive falske anmeldelser om vold for at forhindre ekspartneren i at se børnene.
