Under administration
Madrid vil suspendere Cataloniens selvstyre for at tvinge den oprørske region tilbage i folden. Separatistbevægelsen varsler omfattende protester og modstand på gadeplan. Weekendavisen 27.10.2017
For hver uge, der går, får konflikten mellem de catalanske separatister og den spanske centralregering mere og mere karakter af en nervepirrende thriller. Den seneste uge har ikke været nogen undtagelse, og torsdag formiddag nåede historien noget, der ligner et point of no return . Her løb håbet om dialog og en kontrolleret, politisk udgang på konflikten ud i sandet, og hele Spanien forbereder sig nu med ængstelse på de næste kapitler.
Mandag gav den spanske regeringschef Mariano Rajoy et ultimatum til Cataloniens selvstyrepræsident Carles Puigdemont: Han skulle senest torsdag klokken 10 frasige sig sidste uges uafhængighedserklæring og vende tilbage til »legaliteten«. Hvis ikke, lod Rajoy forstå, ville regeringen aktivere paragraf 155 i forfatningen, som gør det muligt for staten at overtage kontrollen med de catalanske institutioner.
Kort før fristen udløb i går torsdag, sendte Puigdemont et brev til Rajoy, hvori han nok en gang opfordrede til dialog og forhandling – og denne gang havde han tilføjet en advarsel: Hvis regeringen aktiverer paragraf 155, vil det catalanske parlament vedtage uafhængigheden uden forbehold og uden udsættelser. Hermed lod Puigdemont forstå, at sidste uges uafhængighedserklæring ikke »gjaldt«, men det kunne den hurtigt komme til, hvis ikke regeringen ville snakke.
Det vil regeringen ikke, så længe Puigdemont fastholder sin ret til at bevæge sig uden for forfatningens rammer. Og torsdag formiddag meddelte regeringens talsmand, Íñigo Méndez de Vigo, at svaret fra Puigdemont ikke er fyldestgørende, og at modsvaret bliver aktivering af paragraf 155 med henblik på at »genetablere den forfatningsmæssige orden« i Catalonien.
Hermed er bladet vendt til et nyt og faretruende kapitel. Ingen kan forudsige konsekvenserne af at bruge denne paragraf, som er tiltænkt »ekstreme situationer«, og hvis anvendelse ikke har noget fortilfælde i det moderne Spaniens historie. Det vil efter alt at dømme medføre en midlertidig opløsning af det catalanske selvstyre, så den oprørske region i de kommende måneder kan blive regeret direkte fra Madrid.
De konkrete planer for processen er endnu ikke offentliggjort, men ifølge flere medier vil regeringens første skridt handle om at få kontrol over finanserne og sikkerhedsstyrkerne. Dermed vil vejen være banet til at udskifte selvstyreregeringen med et teknokrat-kabinet, som kan agere udøvende magt i en overgangsperiode. Endemålet med interventionen vil være at udskrive nyvalg til det catalanske parlament og genetablere selvstyret med et nyt og lovlydigt parlament.
Hvis det da kommer til at gå så let. De catalanske separatister har ikke tænkt sig at give op uden kamp, og mens den spanske regering forbereder interventionen, har Puigdemont ifølge avisen El Confidencial forskanset sig i regeringspaladset El Palau de la Generalitat. I tillæg til de sædvanlige livvagter er kredsen af hans beskyttere i ugens løb blevet udvidet med specialstyrker fra det catalanske politikorps Mossos d’Esquadra, og indtil videre vil Puigdemont ikke vove turen til sit hjem i Girona-provinsen.
Samtidig er uafhængighedstilhængerne klar til at yde modstand på gadeplan. Ifølge redaktør og politisk analytiker fra avisen La Vanguardia, Lola García, har de separatistiske ledere planlagt massive folkelige protester, hvis paragraf 155 bliver aktiveret. I en analyse forudser hun, at løsrivelsesbevægelsen vil »forsvare institutionerne« og med Gandhis metoder som forbillede mobilisere befolkningen i en »passiv modstand«, som eksempelvis kunne bestå i at beskytte bygninger med symbolsk betydning for det catalanske selvstyre – herunder El Palau de la Generalitat.
Separatisternes martyrer
Lola García forudser – i tråd med mange andre iagttagere – at et sådant scenarie vil kunne fremprovokere scener i stil med dem, man så i forbindelse med afstemningen om uafhængighed 1. oktober. Her forsøgte spanske sikkerhedsstyrker med magt at forcere folkemængder, der havde forskanset sig foran bygningerne, og de dramatiske billeder var med til at styrke separatisternes fortælling om fredelig ulydighed over for en voldelig statsmagt.
Mandagens kontroversielle fængsling af de to separatist-ledere Jordi Sánchez og Jordi Cuixart fra de civile organisationer Assemblea Nacional Catalana (ANC) og Òmnium Cultural har allerede sat ekstra blus under den fortælling. De to står anklaget på grund af deres roller i demonstrationerne den 20. september, hvor det catalanske økonomiministerium blev omringet af demonstranter, mens spanske civilgardister foretog en ransagning, og hvor de protesterende angiveligt forhindrede betjentene i at komme ud af bygningen. Sagerne bliver ført ved den højeste spanske kriminalret i Madrid, og anklagen lyder på »sedición«, tilskyndelse til oprør, som kan give op til 15 års fængsel. En lang række jurister og politikere på venstrefløjen har kaldt fængslingerne »ude af proportioner«, mens de borgerlige politikere har udtrykt tillid til domstolenes arbejde.
Om de borgerlige politikere også vil rose kriminalretten i Madrid for sin timing, er et andet spørgsmål. Det virkede mildest talt besynderligt, at sagerne blev hastet igennem, og at de to separatist-ledere blev sendt bag tremmer, blot tre dage før Puigdemont skulle give sit endelige svar til Rajoy.
Uafhængighedsbevægelsen var på det tidspunkt godt i gang med at miste sit momentum, og mere end 700 virksomhedsudflytninger fra Catalonien havde fået de økonomiske alarmlamper til at blinke i dele af separatistkoalitionen. Moderate kræfter i bevægelsen ville have Puigdemont til at trykke på bremsen og udskrive nyvalg til parlamentet, så brugen af paragraf 155 kunne forhindres.
Fængslingerne fik den folkelige vrede mod den spanske stat til at eksplodere på ny og demonstrerede nok en gang bevægelsens enorme mobiliseringspotentiale. I samme øjeblik, meldingen om dem blev offentliggjort mandag aften, blev grydelåg og grydeskeer hevet frem overalt i Catalonien, og endnu en øredøvende cassolada dundrede ud fra balkoner og åbne vinduer. Aftenen efter gik 200.000 mennesker i Barcelona i protestoptog med stearinlys og krav om løsladelse af de fængslede ledere.
Fra parlamentet til gaderne
Måske har anklagemyndigheden endnu mere i ærmet, der kan nære separatisternes fortælling om en repressiv centralmagt. Således kom det onsdag frem, at man ikke vil begrænse sig til de to ledere, men forsøge at nedlægge egentligt forbud mod organisationernes aktiviteter.
De to organisationer, ANC og Òmnium, har da også spillet en afgørende rolle i den proces, som på få år har mobiliseret en kæmpemæssig bevægelse i kampen for uafhængighed. Hvor politikerne har ført kampen på den parlamentariske bane, har de civile organisationer været hovedkræfterne bag nogle af de mest massive folkelige demonstrationer i Europas nyere historie, som hvert år på Cataloniens nationaldag den 11. september trækker overskrifter over hele kloden.
Mens ANC har eksisteret siden 2012 og blev grundlagt med det ene formål at arbejde for catalansk selvstændighed, har Òmnium Cultural rødder tilbage i Franco-tiden. Organisationen blev grundlagt i 1961, hvor en gruppe velhavende catalanske forretningsdrivende gik sammen for at styrke og promovere catalansk sprog og kultur. Francos politi lukkede i 1963 Òmnium, og i en video offentliggjort efter mandagens fængsling trækker Jordi Cuixart behændigt de historiske linjer fra 1963 frem til i dag og lader Franco-tidens undertrykkelse smelte sammen med nutidens.
De to Jordi’er er således blevet de nye helte i separatistbevægelsen, og den spanske stat har skænket dem et tidligt martyrium. Det kan blive afgørende i det videre forløb, hvor de catalanske oprørere efter alt at dømme vil blive tvunget til at flytte kampen fra de politiske institutioner til den folkelige mobilisering på gaden.
I den mellemliggende tid venter hele Spanien med spænding på de næste træk fra premierminister Mariano Rajoy. Han har indkaldt til et ekstraordinært ministerråd på lørdag, og herefter bliver anmodningen om at aktivere paragraf 155 sendt til endelig godkendelse i senatet. Hvor omfattende tiltagene bliver, og i hvilket tempo, de skal implementeres, vil tiden vise. Det eneste, der synes sikkert, er, at det ikke kommer til at gå stille af.
