Vi er (ikke) alle Messi
»Lad Leo vide, at han ikke er alene,« lød opfordringen fra FC Barcelona. Men lige i skattesagen skulle det vise sig, at verdens største fodboldspiller er temmelig ene i verden. Weekendavisen Kultur, 15.07.2016.
Sociale medier er fremragende værktøjer, når det gælder om at mobilisere sympati for en sag eller smede solidaritet blandt mennesker, der ikke kender hinanden. Det sås eksempelvis efter angrebet mod Charlie Hebdo sidste år, hvor hashtagget #jesuischarlie på få dage blev benyttet mere end fem millioner gange på Twitter. Folk, der ikke var direkte berørt af sagen, fik adgang til et fællesskab af verdensomspændende indignation, og budskabet om, at vi alle er Charlie, gik på kort tid over i den fælles bevidsthed som et udtryk for identifikation med ofrene i Paris.
De kan imidlertid give gevaldigt bagslag, når forsøget på at appellere til den kollektive indignation ikke er afstemt med modtagernes moralske kompas. Det måtte fodboldklubben FC Barcelona sande, da den i sidste uge lancerede en kampagne på de sociale medier til støtte for den argentinske stjernespiller Leo Messi, der netop var blevet idømt 21 måneders betinget fængsel for skatteunddragelse. »Vi er alle Leo Messi« lød kampagnens slogan, formidlet på både catalansk, spansk og engelsk, og den havde til hensigt at bringe klubbens millioner af fans over hele verden sammen i fælles protest mod dommen. Leo Messi har selv erklæret sig uskyldig gennem hele forløbet – han havde overladt administrationen af sine pengesager til sin far og sine rådgivere – og klubben har udlagt hele retssagen som chikane fra de spanske myndigheder mod FC Barcelona.
»Kampagnen opfordrer alle Barças fans til at vise deres sympati med den største spiller i verden,« lød det i den officielle meddelelse fra klubben, der opfordrede brugerne til at »lade Leo vide, at han ikke er alene«.
Der var bare ét problem. Den tilsigtede sympatistorm udeblev, og det, der skulle have været en storstilet protestmobilisering, skulle hurtigt vise sig at blive et PR-selvmål af historiske dimensioner. For hvad var egentlig pointen i at støtte en mand, der tjener flere hundrede millioner om året og tilmed snyder i skat?
»Skamløst«, »pinligt« og »grotesk« var blandt de flittigt brugte gloser på Twitter, Facebook og i diverse kommentarspor, hvor man havde svært ved at omfavne Messi som et offer.
»At sige, at vi alle er Messi, svarer til at sige, at vi alle er kriminelle. Jeg er ikke Leo Messi, for jeg betaler alle mine skatter,« lød det fra en bruger, som havde valgt at sætte et IKKE ind i kampagnens hashtag.
»Vi er ikke alle Leo Messi. Vi vil aldrig blive i stand til at bedrage for så mange penge,« lød det fra en anden, og selv kulturpersonligheder som forfatteren Arturo Pérez-Reverte blandede sig i debatten og lod klubben forstå, at han skam ikke er Leo Messi.
Man kan i bagklogskabens lys undre sig over, at FC Barcelona har valgt at søsætte en kampagne, der forsøger at gøre en skattesnydende mangemillionær til martyr. Og der har da givetvis også været holdt krisemøder på klubbens direktionsgang, for Barça er om noget en klub, der lever af sin fortælling om at være den sympatiske og retskafne undtagelse i en kynisk og udspekuleret fodboldverden. Selvom FC Barcelona i dag er en milliardforretning med pengekassen fuld af kontroversielle sponsorater fra diktaturstaten Qatar, ligger ideen om Mes que un club – mere end en klub – stadig dybt i tilhængernes selvforståelse. Det er en fortælling om antiautoritær oprørstrang, usynlige fællesskabsbånd og om klubben som symbolet på det frihedssøgende Catalonien i evig kamp mod den kontrollerende og undertrykkende centralmagt i Madrid.
Statsadvokaten, Marta Silva de Lapuerta, som har rejst sigtelsen og ført sagen mod Messi, er tidligere bestyrelsesmedlem i Real Madrid. Og iøvrigt datter af en tidligere Franco-minister. Mere stof til konspirationsdyrkelsen.
FC Barcelona har indlejret martyrfortællingen i sin DNA, og det er også i det lys, at støttekampagnen for Leo Messi skal ses.
»Leo, den som angriber dig, angriber klubben Barça og dens historie. Vi vil forsvare os til den bitre ende. Sammen for altid!« tweetede FC Barcelonas præsident Josep Maria Bartomeu efter domsafsigelsen mod den argentinske stjerne, der kom til klubben som 13-årig.
Om retssagen mod Leo Messi er udtryk for målrettet hetz fra de spanske myndigheder, er der selvsagt delte meninger om i den offentlige debat. Men uanset om man abonnerer på konspirationsteorier eller ej, er der forhold omkring hele sagsforløbet, der sikkert godt kan tåle at blive kigget efter en ekstra gang. Messi er langtfra den eneste spanske sportsstjerne, der har haft store udeståender med skattevæsenet, men hvor de tidligere Real Madrid-spillere Iker Casillas og Xabi Alonso slap med klækkelige skattesmæk uden for retssalens projektørlys, er Messi på foranledning af statsadvokaturet blevet tvunget gennem en ydmygende retssag med trusler om fængselsstraf. Dette til trods for, at han allerede for to år siden indgik forlig med skattevæsenet og indbetalte astronomiske 53 millioner euro i udestående gæld og bøder.
For kritikerne er retsforfølgelsen og domsfældelsen et slående bevis på, at myndighederne behandler FC Barcelona og Real Madrid efter forskellige standarder.
»Vi kan ikke tolerere, at Messi bliver behandlet som en forbryder,« lød det i søndags fra Josep Vives, talsmand for FC Barcelona, i et forsøg på at retfærdiggøre støttekampagnen.
Messi selv har fastholdt, at han intet anede om skatteunddragelserne, der vedrører kontrakter om reklamepenge helt tilbage fra perioden mellem 2007 og 2009. Han var 19 år gammel, da aftalerne blev indgået, og alle pengesagerne blev håndteret af hans far, der da også har hævdet Leos uskyld. Den købte dommeren ikke, og såvel far som søn blev idømt den samme straf på 21 måneders betinget fængsel.
Efter domsafsigelsen var Messi præcis så sky og duknakket som altid – men måske dækkede det vemodige blik denne gang over en dybere frustration. Allerede efter skattesagen for to år siden gav han ifølge nærtstående kilder udtryk for, at han var »dødtræt af Spanien« og ønskede at forlade landet. At blive hængt til tørre i offentligheden som kriminel har næppe forøget hans lyst til at blive boende.
Der er med andre ord meget på spil for Barças ledelse, og det er ikke uden grund, de har kaldt klubbens fans til støttemobilisering på de sociale medier. Men måske ender det hele med at ramme dem selv i ryggen, for uanset hvordan man vender og drejer det, er vi ikke alle Messi.
